Menu
 

Til lærere

X-veje består af 12 tværfaglige undervisningsforløb om kræfterne i menneskene, naturen og teknikken.

De fleste X-veje-projekter kan anvendes fra 8. til 12. klassetrin i et eller flere fag, og enkelte projekter kan anvendes allerede fra 6. klasetrin. Hvert af de 12 X-veje-projekter kan anvendes selvstændigt og tilpasses andre klassetrin og fag end de foreslåede. Se også oversigten Klassetrin og fag.

De 12 undervisningsforløb er inddelt i fire temaer. Hvert af de fire temaer indeholder tre konkrete projekter, som er nummereret 1-12, se illustration med genveje ovenfor.

 

Projekter og produkter

Aktuelle og påtrængende problemstillinger bringes på banen i X-veje:

  • Rumkolonier på Mars
  • Mobiltelefoner i skolen
  • Oversvømmelser i Danmark
  • Dopingskandaler i sporten
  • Designede mennesker inden for genteknologien.

Hvert projekt er bygget op omkring en gruppeopgave, som er igangsættende for elevernes informationssøgning, bl.a. på nettet. Eleverne samler og bearbejder information, som skal præsenteres i en angiven form. Produkterne kan fx være:

  • En børnebog om OL
  • En film om oversvømmelse i Danmark
  • En reklamekampagne for eller imod designerbørn.

Se også oversigten Projekter og produkter.

I roller som fx sportsjournalister, politikere og havbiologer skal eleverne bruge de mange informationer til:

  • Aktiv stillingtagen
  • Præsentation af holdninger
  • Konkrete produkter
  • Levende debat.

Se også oversigten It-redskaber og -færdigheder.

 

Ophav

I 2003 påbegyndte Microsoft et verdensomspændende initiativ kaldet ”Partners in Learning”, hvis formål er at bidrage til integration af it i fagene i grundskoler og på ungdomsuddannelsesinstitutioner.

En del af dette initiativ har medført, at Microsoft har været både ophavsmand og finansieringspartner til X-vejes 12 tværfaglige undervisningsforløb. UNI•C har stået for versioneringen af det faglige pædagogiske indhold i samarbejde med Erik Bachmann og Birgitte Munk, hhv. folkeskolelærer og gymnasielærer, som har tilpasset, videreudviklet og nyudviklet de 12 undervisningsforløb til danske forhold. Se også Om X-veje.

 

Webquestbaserede undervisningsforløb

I den danske bearbejdning er der lagt vægt på, at de 12 undervisningsforløb er:

  • Webquestbaserede
  • Problem- og projektorienterede
  • Engagerende.

Der er således lagt op til aktiv læring og til, at eleverne skal tage stilling og bruge de mange informationer til noget. Fx i rollen som:

  • Økonom
  • Havbiolog
  • Sportsudøver
  • Statistiker
  • Politiker
  • – Eller sig selv.

Hvert undervisningsforløb kan anvendes selvstændigt. Som lærer kan man betragte de 12 projekter som 12 grydeklare tværfaglige undervisningsforløb. Eller man kan nøjes med at se ideerne i materialet og gå ad helt andre veje.

Læs mere om webquest i SkoleVeje, i artiklen Webquest og SkoleKom. På bogens websted kan du også hente gode link fra bogens artikler, se især lotte.udsen.person.emu.dk om webquest.

 

Elevindgang

Til elever er der udarbejdet en speciel indgang til materialet, se x-veje.emu.dk/elev/.

 

Skolernes egne x-veje

Det vil senere via Materialeplatformen, www.materialeplatform.dk, blive muligt at registrere og finde skolernes egne x-veje, udviklet med inspiration fra X-veje.

 

Xtra-veje

Selvstændige sider med yderligere oplysninger og ressourcer til lærere og andre interesserede, der ønsker at bruge X-veje: